Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Fire sammenhængende fokusområder

Det fælles skolevæsen i Odder Kommune har fire fokusområder, som sammen bidrager til at styrke kvaliteten i læringsmiljøerne. Fokusområderne er sesi terningen herunder og er markeret med sammenhængende brikker i terningen, idet de er forbundet.

Kvalitet i læringsmiljøerne

Kvalitet i læringsmiljøerne er paraplyen eller det overordnede mål for alle fokusområderne. 

Fokusområder

 

Professionelle læringsfællesskaber – PLF

Udviklingen af kvalitet i læringsmiljøerne styrkes gennem et professionelt læringsfællesskab, hvor medarbejderne arbejder teambaseret.

I de professionelle læringsfællesskaber har medarbejderne hele tiden et dobbelt fokus: a) udvikling af elevernes læring og trivsel b) udvikling af hinandens professionsudøvelse og undervisning.

Professionelle læringsfællesskaber er dermed også et middel til at skabe rum for at udvikle feedbackkulturer, at dele viden og at systematisere datainformeret udviklingsarbejde. Alt sammen med det mål for øje at skabe gode læringsbetingelser og deltagelsesmuligheder for alle elever i skolens fællesskaber, gøre sociale uligheder mindre og at fremme det enkelte barns læring, trivsel og udvikling.

Arbejdet med de professionelle læringsfællesskaber er en naturlig videreudvikling af Odder Kommunes tidligere fokusområde ”LP” og en vigtig forudsætning for at styrke de inkluderende læringsfællesskaber.

Inkluderende læringsfællesskaber

Odder Kommunes Børne- og ungepolitik er rammen om arbejdet med inkluderende fællesskaber 

Centralt for alle tiltag er, at alle børn og unge får mulighed for at udvikle positivt selvværd og udfordres i de miljøer de indgår. Samtidig skal børn og unge opleve værdien af at bidrage til og være en del af fællesskabet.Visionen er jf. Børn og ungepolitikken: Livsduelige børn og unge, der inkluderer hinanden, og som hver især er en betydningsfuld del af fællesskabet. 

Skolevæsenet arbejder blandt andet med:

  • Vejledning og medarbejderkompetencer: Co-teaching og anden praksisnær kompetenceudvikling
  • Specialklasser og andre tilbud:  Mellemformer
  • Sammenhæng, samarbejde og systematik: Systematikker i overgangene, elevfravær, tværprofessionelt samarbejde 
  • Klassekonferencer på alle klassetrin
  • Forældresamarbejde 

Elevcentrerede, digitale læringsmiljøer

Odder Kommune har siden 2010 arbejdet med digitale læringsmiljøer og eleven som producent og formidler. Det understøttes af at alle elever har samme devices i faserne. 

Formål

  • at øge elevernes kompetencer, herunder de digitale 
  • at øge elevernes viden om og deltagelse i egen læring
  • at styrke de pædagogiske medarbejderes didaktiske kompetencer i forhold til at skabe læringsmiljøer hvor it anvendes meningsfuldt. Læringsmiljøer hvor såvel medarbejdere som elever er vidende om og har redskaber til at arbejde med den enkelte elevs progression 
  • at etablere en kultur blandt lærere, pædagoger, elever og ledere, hvor alle anvender data til at kvalificere elevernes læring og dannelse, herunder den digitale. Mål og feedback er naturlige elementer i arbejdet med progression 
  • at de pædagogiske medarbejdere anvender IT til at understøtte arbejdet med mål og feedback

 

I skoleåret 2024-25 skal lærernes og elevernes devices igen udskiftes. I den forbindelse evalueres projektet og der udarbejdes nye mål.

Sprog og literacy

Børne-, Uddannelses- og kulturudvalget vedtog i 2016, at der skulle være en fokuseret indsats på børne- og ungeområdet i forhold til sprog og literacy. Fokusområdet løber frem til 2024.

I handleplanen fra 2016 og fra den kommunale evalueringsplan beskrives følgende tiltag:

  • Læsevejlederen som en central inspirator, vejleder og koordinator for skolens arbejde med at udvikle og styrke såvel elevernes læselyst som deres læse og skrivekompetencer i hele skoleforløbet. En læsevejleders opgaver er også at bidrage til at skabe sammenhæng mellem Odder Kommunes sprog- og literacyhandleplan, skolens læsehandleplaner og årsplanlægning og klassernes årsplaner.
  • Klassekonferencer på alle klassetrin - hvor læsning er et vigtigt element på udvalgte årgange
  • Faglig læsning på alle klassetrin
  • Digital understøttelse af test, tekstforståelse og læsehastighed
  • Særligt fokus på begynderlæsning